Jan Krogh, adm. direktør og firmaets grundlægger har været selvstændig arkitekt gennem mere end 30 år. Jan er oprindeligt uddannet tømrer- og bygningskonstruktør og tog afgang fra Arkitektskolen i Aarhus i 1984.
Jan har gennem årene været chefarkitekt på en lang række byggerier- herunder er flere præmierede for godt og smukt byggeri. Blandt byggerierne hører: firmadomiciler, adskillige boligbyggerier, restaureringsopgaver og større planlægnings-og udviklingsarbejder.
Gennem årene har Jan opbygget et stort netværk blandt byggeriets parter og oparbejdet mange faste kunder og samarbejdsrelationer.
Jan er ansvarlig for firmaets overordnede drift samt fastlæggelsen af firmaets arkitektoniske profil og høje faglige niveau.
Michael Glad, Designchef og medindehaver, er uddannet arkitekt MSC fra Arkitektur & Design i Aalborg. Michael er også uddannet DGNB Konsulent med speciale i bæredygtigt byggeri.
Michael funderede sin arkitektkarriere under ophold hos international anerkendt tegnestue i Singapore.
Michael har taget stor del i udvikling og skitsering af projekter på markante placeringer i Aalborg bl.a. Eternitten, Tobakken i Aalborgs Vestby, NOVI ved Aalborg Universitet samt Sofiendal Enge.
Hos Krogh Arkitektur har Michael stor berøringsflade med udvikling og skitsering af tegnestuens opgaver, således også fagansvarlig for arkitektur og bæredygtighed og visionen om at skabe projekter med et højt fagligt niveau og arkitektonisk 'kant'.
Bo Wiener, Bygningskonstruktør og medindehaver, er uddannet bygningskonstruktør og byggeøkonom og har de seneste år beskæftiget sig med flere større projekter, heraf kan nævnes Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, ’Kirkens Hus’ i Nørresundby som blev præmieret af Aalborg kommune samt senest flere offentlige renoverings- og ombygningssager.
Hos Krogh Arkitektur har Bo ansvar for restaurering, renovering og opførelse af byggerier indenfor Kirke- og Kulturarv samt offentlige projekter.
I det daglige har Bo med sine 30 års erfaring inden for byggeri, stor værdi for tegnestuens ekspertise og faglighed.
Christian ‘Schummi’ er uddannet bygningskonstruktør MAK og certificeret brandrådgiver BK2 i Aalborg.
Hos Krogh Arkitektur er Christian Projektchef med fokus på tegnestuens projekteringsafdeling.
Christian er uddannet brandrådgiver BK2 og udfører forskelligartede opgaver både lokalt samt i den øvrige del af Danmark.
Line er uddannet Landskabsarkitekt på Arkitektur & Design i Aalborg.
Line arbejder som skitserende og projekterende Landskabsarkitekt, fokuseret på grønne og levende byrum - hvor bygning og natur forenes og sammen danner gode og bæredygtige miljøer.
Line har tidligere arbejdet ved større tegnestuer i Aarhus og Aalborg. Af markante referencer kan nævnes Stigsborg Brygge på Nørresundby Havnefront.
John er uddannet bygningskonstruktør MAK og hos Krogh Arkitektur tager John del i tegnestuens projekterings team.
John har tidligere arbejdet ved større tegnestue i Aalborg, primært med projektering og tilsynsopgaver.
Martin er uddannet Arkitekt MAA fra Kunstakademiet i København, med speciale i Spatial Design.
Hos Krogh Arkitektur tager Martin del i tegnestuens kreative team, med fokus på bæredygtige løsninger.
Lasse var i foråret 2022 praktikant hos Krogh Arkitektur og er efter endt uddannelse blevet ansat på fuldtid.
Lasse tager del i tegnestuens projekteringsafdeling samt deltager i diverse tilsynsopgaver.
Dina er under uddannelse som arkitekt på Arkitektur & Design på Aalborg Universitet.
I efteråret 2023 er Dina praktikant hos Krogh Arkitektur hvor hun tager del i tegnestuens kreative arbejde.
Cecilie er under uddannelse til arkitekt på Arkitektur & Design i Aalborg. Cecilie tager del i dagligdagens mange praktiske opgaver, varetagelse af flere IT opgaver samt grafiske opsætninger.
Jette er uddannet bogholder og har de seneste år arbejdet freelance med bogholderi i eget firma. Jette tager del i tegnestuens administrative arbejde.