- Vinbutik og 21 boliger i et stedstilpasset byggeri
Opført som et klassisk hjørnehus i røde teglsten med afsæt i eksisterende arkitektonisk skala og kontekst.
Vin & Vin er opført hvor Spar Nords gamle bygning på hjørnet af Hobrovej og Vestre Allé var beliggende. En central og visuel placering i et af Aalborgs mest trafikerede vejkryds, der hver dag passeres af ca. 25.000 biler.
Den nye Vin & Vin er opført som en stor og tidssvarende butik med vin fra alverdens lande og en special charcuteri afdeling.
Det arkitektoniske hovedgreb er en tilpasset en bygningskrop med et nutidigt udtryk, men samtidig med stærke referencer til den omkringliggende boligbebyggelse i såvel skala som materialevalg. Husets overordnede struktur er to bygningskroppe som er forbundet omkring hjørnet af Vestre Allé og Hobrovej.
Bygningsskalaen i 3½ etage danner en naturlig afslutning på Vestre Allé’s solitære rødstens boligbebyggelse, mens skalaen i 4½ etage spiller højdemæssigt op til Skipperen og boligbebyggelsen mod Parkvej og Hobrovej.
Herudover defineres hjørnet af Hobrovej og Vestre Allé som en afsluttende randbebyggelse.Det arkitektoniske udtryk er valgt som et klassisk rødstensbyggeri efter arkitekturbegrebet ” fod, krop og hoved”. Bygningens fod er den nye Vin & Vin butik samt et mindre lejemål, hvor der forefindes et mæglerfirma.
Denne del fremstår med mursten og med fremtrukne skifter der giver en variation og skyggevirkning. Bygningens fod og krop fremstår i en rødbrun teglsten med vinduespartier i natur anodiseret overflade.
Der etableres forskellige variationer i murværket med forsænkninger, fremspring m.v.
Taget fremstår i røde vingetegl med kviste med zink flunker.
Værn på altaner og ved franske døre fremstår i galvaniseret stål med lodrette balustre. Husets tekniske installationer er ført over tag i karaktergivende zink skorstene.
De 21 lejligheder opføres i forskellige størrelser og penthouse lejligheder i flere plan. Dette giver en god diversitet i beboersammensætning og udlejningspriser.
Alle lejligheder er gennemlyste med dagslys og får udsigt over Aalborg Ådal og det smukke torv ved Skipperen.
Lejlighederne på øverste etage etableres som nævnt ovenfor som 2 etagers boliger og på taget af ” knækket” mellem de 2 bygningskroppe udføres en fælles tagterrasse.