Projektet omhandlede opførelsen af en ny præstegård på en historisk oglandskabeligt enestående grund, efter den tidligere bygning måtte nedrives somfølge af omfattende skimmelskader. Opgaven var ikke blot at erstatte en bolig,men at genfortolke præstegården som typologi og sted, med respekt for bådehistorien, materialerne og den særlige stemning, der knytter sig til enpræstebolig i det åbne landskab. Krogh Arkitektur har stået for denarkitektoniske bearbejdning af projektet.
Udfordringen lå i at skabe en sund, fremtidssikret bolig, samtidig med atstedets identitet og fortælling blev bevaret. Den oprindelige præstegård havdeen stærk materialemæssig karakter, som man ønskede at videreføre, men uden atgentage fortidens bygningsmæssige problemer. Samtidig stillede grunden højekrav til indpasning i landskabet, hvor store, gamle træer og vidtrækkende kigover det omgivende terræn udgør en væsentlig del af oplevelsen.
Processen tog afsæt i en grundig kortlægning af de eksisterende materialerog stedets kvaliteter. Teglsten fra den nedrevne bygning blev nænsomt renset ogsorteret med henblik på genbrug. Parallelt hermed blev der arbejdet med atudvikle en ny arkitektonisk form, som både kunne rumme nutidige behov ogvidereføre præstegårdens værdighed og ro. Dialogen mellem tradition ogfornyelse var styrende gennem hele forløbet, både i disponeringen af huset og ivalget af materialer.
Løsningen blev en ny præstegård, der fremstår både nutidig og forankret isin historie. De genanvendte tegl er integreret i facaderne og giver bygningentyngde, stoflighed og en direkte fysisk forbindelse til det, der tidligere stodpå stedet. Varmebehandlet træ er anvendt som et gennemgående element, dertilfører varme og taktilitet og samtidig sikrer lang holdbarhed med minimalvedligeholdelse. Planløsningen er organiseret, så opholdsrum orienteres modlandskabet og de markante træer, mens mere private funktioner er trukkettilbage.
Det særlige ved projektet er samspillet mellem genbrug, arkitektoniskkvalitet og landskabelig indpasning. Præstegården er ikke tænkt som et objekt ilandskabet, men som en naturlig del af det. Bygningen lægger sig roligt pågrunden, og store vinduespartier skaber tætte visuelle forbindelser mellem indeog ude. Samtidig rummer huset en tydelig fortælling om kontinuitet, hvormaterialer fra fortiden er ført videre i en ny ramme, der lever op til nutidenskrav til bæredygtighed, indeklima og funktionalitet.
Resultatet er en præstegård, der forener historie og fornyelse og somunderstøtter både hverdagsliv og stedets særlige betydning. Den fremstår som etværdigt, tidssvarende hjem, dybt forankret i landskabet og i den fortælling,der knytter sig til stedet
