– Fokus på stedstilpasning til de fjordnære omgivelser og beboerne.
Krogh Arkitektur har for en privat udvikler udarbejdet ny lokalplan, skitse- og myndighedsprojekt til etagebebyggelse i Broparken, Hadsund.
Projektet består af 47 unikke lejligheder. Lejlighederne strækker sig fra 70 m2 til 143 m2, med en markant gennemsnitsstørrelse på 96 m2. Projektet består af tre bygninger: én på 4 etager og to på 3 etager.
Facaderne består af hvid formglat beton, der svagt reflekterer fjordens bølger i facaden, indlæggende altan vil blive beklædt med bæredygtig ThermoWood, der skaber ro og varme. Fra det bagvedliggende landskab vil man kunne se taget de 3 bygninger, der er beklædt med sedum på taget og falder smukt ind i landskabet.
Kerne i vores design er at imødekomme et bredt spektrum af beboernes individuelle behov, aldersgrupper og præferencer. Vi har skabt en varieret boligstruktur, der tager højde for forskellige livsstilarter - fra den ældre enlige kvinde, der søger bekvemmelighed og minimal vedligeholdelse, til det unge par, der efterstræber en moderne bolig. Bebyggelsen skal også at tiltrække dem, der skifter fra parcelhuset og nærer drømme om en eksklusiv lejebolig ved fjorden. Store og små børnefamilier kan blomstre side om side med enkeltpersoner og par.
Vores designproces har været fokuseret på stedstilpasning, hvor man har lavet nedtrapningerne mod fjorden, og nabobebyggelse. Vi har bestræbt os på at omfavne det grønne, fjordnære og maritime, samtidig med at vi respekterer de eksisterende omgivelser. Placeringen af bebyggelsen er nøje overvejet for at skabe sigtelinjer og visuel kontakt til fjorden fra Hadsund Midtby og gågade, samtidig med at vi supplerer de eksisterende stier langs fjorden med flere rekreative og offentlige stisystemer gennem bebyggelsen.
Vi er begejstrede for at bidrage til udviklingen af Hadsund ved at skabe en ny bydel, der tager udgangspunkt i områdets kvaliteter og den fjordnære kontakt. Vi ser frem til at se vores vision blive til virkelighed og tilbyde et inspirerende og levende miljø for fremtidige beboere og byens borgere.