Det er med stor begejstring at vi kan bringe nyheden, at vi i samarbejde med Hasseris boligselskab og Kuben har vundet konkurrencen om 24 nye almene boliger på Klokkestolen i Gl. Hasseris Aalborg.
Vi har fra første streg ønsket at skabe et vel tilpasset, bæredygtigt men ikke mindst smukt boligbyggeri der i sin arkitektur har klare referencer til lokalområdet i Gl. Hasseris.
Der er i projektet lagt stor vægt på det nære fællesskab og bo-kvalitet, ligesom fokus også har været at skabe attraktive og velindrettede boliger, hvoraf nogle tilbyder dobbelthøje rumligheder. Boligerne danner en smuk grøn enklave på den nu tidligere materielgård.
Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med Hasseris Boligselskab og Kuben Management.