Loading...

  • HØJHUSE I SPORBYEN | BOLIGPROJEKT | RANDERS

    ‘Industriarkitektur & udsigtsboliger’
    Fokus på områdets DNA og boliger med udsigt
    Krogh Arkitektur a/s ’går i højden’ med nyt spændende boligprojekt i udviklingsområdet Sporbyen Randers. Sporbyen er under rivende udvikling og nu sættes byggeriet af 2 markante højhuse på henholdsvis 10 og 12 etager i gang.
    Krogh Arkitektur a/s har for privat bygherre udført både skitsering og idéudvikling af husene samt i samarbejde med underentreprenør COWI udarbejdet både myndigheds- samt hovedprojekt. I projektforløbet har der været en positiv dialog og godt samarbejde med Randers Kommune.
    Højhusene opføres på en mørk base af teglsten, i et industrielt udtryk med brunlige lasur behandlede beton elementer og mørke vinduesrammer. Farvevalg og materialitet ’er taget ud af’ rammerne i Sporbyens arkitektoniske DNA. Det vil sige en fortolkning af de tidligere industribygninger transformeret til 2 markante- men samtidigt ’rolige’ højhuse som vil blive et smukt pejlemærke for hele Sporbyen.
    Projektet rummer i alt 96 boliger med en blanding af 2-,3- og 4-værelses lejligheder alle med store altaner og kig mod Fjorden. I basen på huset med 12 etager placeres fælles faciliteter som fællesrum, værksteder ligesom der placeres fælles gæste boliger til brug for husenes beboere. På toppen af begge huse placeres store fælles tagterrasser, hvorfra der bliver spektakulære views ud over landskabet, fjorden samt ind mod Randers midtby.
    Vi ser frem til den kommende byggeproces hvor vi i samarbejde med hele teamet skal sikre at der afleveres et smukt byggeri tilpasset til stedets DNA ’Sporbyen’.

    Boliger