Loading...

    NYT PROJEKT PÅ VEJ – 21 RÆKKEHUSE I SOLSTRÅLEN

    09. april 2019

    Den nye, smukke udstykning i Aabybro – Solstrålen – er under udarbejdelse, hvor den første etape med 41 grunde står færdig i maj 2019.

    For at skabe diversitet i boligudbuddet i området har Krogh Arkitektur A/S tegnet 21 rækkehuse, som sætter solen og dagslyset i fokus. Her er skabt en boligtype, der med sin L-form skaber gode uderum på begge sider af huset, således boligen udnytter dagslyset fra både øst og vest og lægger op til ophold i solen.

    Rækkehusenes taghældning er udformet som asymmetriske saddeltage for at sikre gode lysforhold i uderummene samtidig med, at de skaber en spændende arkitektur, samt lækre og definerede rum i boligen.

    Materialevalget følger den bæredygtige tankegang i området med træ og tegl i lyse naturfarver, som komplementerer hinanden og området.

    Her fås et rækkehus med mulighed for privathed og uderum, der sætter lyset og solens stråler i fokus samtidig med at fællesskabet er i højsæde.

    Bygherre: Privat – ophavsmanden bag området ’Solstrålen’
    Omfang: 21 rækkehuse
    Lokation: Solstrålen, Aabybro