Loading...

    KIRKEGÅRDSGADE

    08. november 2018

    Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre at Krogh Arkitektur A/S er valgt som arkitekt på et nyt boligprojekt ’down town’ Aalborg på den meget bynære adresse Kirkegårdsgade. Kirkegårdsgade grænser i dag op til Almen Kirkegård mod vest, samt Vesterbro mod øst.
    På Kirkegårdsgade opføres ca. 3.670 m2 fordelt på 52 boliger som et ’In Fill’ byggeri, der afslutter en større karrébebyggelse. Boligerne opføres i et mix af både 2 værelses samt 3 værelses boliger samt en eksklusiv tagetage med fantastisk udsigt mod Hasseris i vest og ind over den grønne kirkegårdsplads. Til boligerne opføres privat parkeringskælder med adgang til elevator op til boligerne.
    Det nye boligbyggeri på Kirkegårdgade, bliver en smuk tilføjelse til den identitetsrige arkitektur omkring Vesterbro. Huset Kirkegårdsgade opføres i et nutidigt udtryk med et valg af smukke og gedigne materialer som tegl, stål, alu-beklædning samt glas værn. Materialerne er nøje afstemt i forhold til de omkringliggende byggerier og understreger intentionen om at skabe et markant byggeri, som er indpasset i nærområdet. Der lagt vægt på at skabe en arkitektur af høj kvalitet, med et roligt og enkelt design. Facaden mod Kirkegårdsgade er udført med murstenskarnapper og rundede hjørner ved gaden og i toppen, hvilket er kendte elementer, der er videreført fra arkitekturen i midtbyen og særligt Vesterbro.
    Et karakteristisk element ved husets komposition er opdelingen i fod, krop og ansigt. Husets ’fod’ fremhæves ved et farveskift i teglstenen, således for at skabe et lettere arkitektonisk udtryk. Samtidigt med, at der er arbejdet med selve kant zonen, hvor integrerede bænke og opholds nicher henvender sig til forbipasserende.
    Husets ’ansigt’ markeres som en egentlig penthouse etage med eksklusive tilbagetrukne terrasser. Facadelinjen trækkes 1,5 meter tilbage samtidigt med at der sker et materialeskift fra tegl til aluminiums facade.

    Husets bygherre er Dahl Jensen Ejendomme.